Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

De dødes haver
Berlingske Tidende 6 maj 2001, 6 Sektion, BOLIG side 12

I gartneren og landskabsarkitekten G.N. Brandts Mariebjerg Kirkegård er skovkarakteren et gennemgående element, der dukker op som varierede og personlige tolkninger, i kirkegårdens utallige afgrænsede haverum.

Af Hans Peter Hagens
Midt blandt store træer, frodige buskadser og de naturligt forekommende dyr og fugle, stedes de døde til hvile på dette store skovlignende jordstykke, beliggende tæt på Kgs. Lyngby lidt uden for København. Mariebjerg Kirkegård repræsenterer på en særegen facon de danske landskabers skov, enge, lunde, vejene og bakkerne - som glimt af steder man har hilst på undervejs i livet.
Lidt i slægt med Stockholms berømte Skovskirkegård, hvor den nordiske naturopfattelse har dannet baggrund for at et decideret skovareal - med en kolossal udstrækning og nogle uhyre smukke kapeller - i dag udgør nogle såvel fintfølende som livgivende rammer om mange forskellige typer begravelser. At den svenske kirkegård - skabt af to af Sveriges største arkitekter gennem tiderne, nemlig Asplund og Lewerentz - er kommet på den internationale Unescos liste over verdens fineste anlæg og bygværker fortæller at enkle ideer ikke behøver tager sig mindre fine ud.
Gartneren og landskabsarkitekten Gudmund Nyeland Brandts 25 ha store Mariebjerg kirkegård, skabt 1925-1936, har dog en langt mere landskabsmæssig bearbejdet karakter end den svenske Skovskirkegård. Men hele tiden med skovkarakteren som et gennemgående element, der dukker op som varierede og personlige tolkninger, i kirkegårdens utallige afgrænsede haverum.
»Skoven«, som i den nuværende fremtoning desværre er noget belastet af den i Danmark allestedsværende og slemt hærgende elmesyge, er underopdelt i en lang række forskellige rektangulære afsnit - der hver især fremstår som små separate skove med yderst varierende beplantninger, sarte lysninger og næsten ligeså mange forskellige grav-typer som der findes forskellige mennesker.
Et afsnit rummer en næsten vild vedbendbevokset gran- og fyrretræsskov med bregner og storkonvaller i bunden, mens et andet afsnit rummer fire-fem meter høje hegn af tax i labyrintagtige stiforløb og grav-inddelinger med plads og luft til at være alene med sine tanker. Pludselig er man i et syren-omkranset kvadratisk afsnit med et gigantisk egetræ kronende sine tusindvis af viftende blade over gravstederne. For så igen at træde ind i en næsten vild skov af tjørn, eg, birk, vilde roser, fyr og lærk med slyngede stiforløb mellem stammerne, hvor gravene knytter sig til særligt udvalgte vækster eller lys/skygge.
På en helt anderledes måde danner tax igen indhegning af et afsnit, der denne gang fremstår som en lys lund af store træer - eg, ask m.fl. - omkring hvis stammer gravene er nænsomt placeret.
I kirkegårdens ene hjørne, ud mod Lyngbyvejen, er der opført to størrelser kapeller i en forfinet funkisstil af arkitekten Frits Schlegel, nøje indpasset med to store ahorntræer, et kastanie- og valnøddetræ, vinranker – hvis samspil og frodighed tilfører stedets alvor tiltrængte livskræfter.
Gartnersønnen G.N. Brandt (1878-1945) der havde et praktisk erfaringsgrundlag fra såvel Danmark, som England og Frankrig, blev en af de mest fremtrædende danske landskabsarkitekter som udøvede mange steder landet over. Af eksempler kan nævnes Historisk Botanisk Have i Vordingborg, Marienlyst Slotshave i Helsingør, diverse projekter i hhv. Kokkedal, Charlottenlund, Køge, Gurre, Fredensborg, Vedbæk og mange flere steder.
Dertil kommer hans længerevarende ansættelse som Gentoftes kommunes højt ansete stadsgartner.
Af sideløbende aktiviteter bør nævnes hans store betydning som underviser og skribent. Udsprunget af ideer og tankevirksomhed udviklet bl.a. gennem venskaber og samarbejder med sine samtidige moderniser og nytænkere PH og Frits Schlegel, for i øvrigt ikke at glemme de to svenske arkitekt-spydspidser Asplund og Lewerentz som han også skulle have haft en faglig berøringsflade med.
Hans Peter Hagens, arkitekt med arbejdsområder spændende fra almindelige byggeopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning.
Artiklen som er den sjette og sidste i forårets serie om frodighed. Den første artikel som »sommerboligens have« eksemplificeret ved landskabsarkitektens Carl Theodor Sørensens runde kolonihaver i Nærum bragtes 21. januar. Den anden artikel om »byboligens have« eksemplificeret ved Jørn Palle Schmidts og Gerd Wiboes haveanlæg i Amagergadekarreen i København bragtes 11. februar. Den tredje artikel om »kongeboligens have«
eksemplificeret ved Kongens Have i København bragtes 25. februar. Den fjerde artikel eksemplificeret ved Tycho Brahes Uranienborg og Stjærneborg på Ven bragtes 11. marts. Mens den femte artikel eksemplificeret ved bondegårdens have bragtes 25. marts.

Billedtekst:
Arkitekten Frits Schlegel har udformet kirkegårdens to kapeller i en forfinet funkisstil, som er nøje indpasset to store ahorntræer, et kastanie- og valnøddetræ, vinranker. Et samspil og en frodighed, som tilfører stedets alvor tiltrængte livskræfter

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk