Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København

Marked for kunsthåndværk i Djenné, Mali

Samarbejdspartnere: ESIAU ved Abdoulaye Deyoko, Ousmane Diane, Den Danske Ambasade i Bamako, Center for Kultur og Udvikling CKU, Seydou Sogoba
Byggeår: 2012

 

Projektbaggrund

”Et vindue mod Djenné og Bani-floden”

Djenné´s markante, og på verdensplan, helt unikke arkitektur har været udgangspunktet for dette projekt, som ligger til grund for byggeriet af et lokalt kunsthåndværkermarked og handelscenter i byen. Vi forestiller os, at fortætningen i byen på sigt vil vokse sig udad, og danne nye fortætninger omkring de nyanlagte byggegrunde mod øst. Ved at omkranse byggegrunden med en mur, holdes vind og støv ude, og samtidig beskyttes markedets arbejdende værksteder uden for åbningstiden. På denne måde falder byggeriet samtidigt ind med den lokale byggeskik, og lægger sig op af Mali´s oprindelige arkitektur. ser ud som I bygningsanlæggets omkransende mur-partier indarbejdes nicher (til skulpturer) i murværket på udvalgte steder, en muret bænk som løber på ydersiden af bygningen, et stort bykort der males op omkring et af bygningsanlæggets hjørner. Grunden udenfor mod øst beplantes med en lund af mango-træer med runde træ bænke under, hvor besøgende, lokalt ansatte, studerende fra den nærliggende skole ville kunne sætte sig - før og efter besøget, i frikvarteret etc.

Bygningen er placeret helt ud til kanten af grunden/matriklen, og danner derved et stort gårdrum i midten.
I gårdrummet udplantes flamboyant- træer i et grid system, så de danner et skyggefuldt tag af blade og blomster.
Mod vest bæres tagkonstruktionen og kunsthåndværkermarkedets restaurant af en række mur-skiver. Disse mur-skiver alene udføres i beton og bemales med vægmalerier udførte af lokale kunstnere, og bliver et markant blikfang for stedets aktiviteter.
De øvrige tagflader pudses med tadelakt, for at kunne modstå regntidens vandmængder, og fordi det er et smukt lokalt anvendt byggemateriale. De arbejdende værksteder er placerede under tadelakt-hvælv, hvori der indarbejdes mindre runde glasovenlys i ca. 20-30 cm´s diameter. I restauranten på 1. Sals niveau, hvorfra man har adgang til udeservering på taget, og hvorfra der er et fantastisk vue over Djenné´s gamle bydel og den store moske, begge repræsenterede på Unescos kulturarvsliste. Fra tagrestaurant-området er der herudover vue ned i kunsthåndværkermarkedets indre træklædte gårdrum, og aktiviteterne i værkstederne vil således kunne følges oppefra. I restauranten serveres lokale madretter og drikkelse, hvilket i sig selv er en attraktion for besøgende fra andre lande, og derfor af stor vigtighed.

For at fremtidssikre byggeriet udføres det med bæredygtige energitiltag indarbejdet fra starten. Gennem vindenergi ved at opsætte 3 mindre by-vindmøller på taget, samt indplacering solceller på taget, samt udnytte regnvandet i regntiden til vanding mv. Et andet vigtigt greb for at fremhæve denne nye bydel, er at der udføres 2 mindre båd-ankosmtbroer ved Bani-floden. På denne måde kan den besøgende komme sejlende til stedet, og lægge til ved disse bådebroer placeret mod øst og vest for kunsthåndværkermarkedet, som det fremgår af tegningsmaterialet.

BEPLANTNING AF KUNSTHÅNDVÆRKERMARKEDET I DJENNÉ

Træer og planter indgår i projektet på højt prioriteret niveau, på lige fod med bygningsanlægget. I djenné er visionen at udplante 5 rækker skyggegivende flamboyant- træer i bygningsanlæggets indre gårdrum, samt 3 rækkermangotræer på den østvendte pladsdannelse. Trærækker som vil bibringe stor skønhedsværdi i form af blomster og frugter, samt herudover giver en behagelig luft- fugtighed i de varmeste og tørreste perioder af året. Tilsammen en række faktorer, der vurderes af stor vigtighed for kunsthåndværkermarkedet samlede arkitektoniske fremtoning.

Mangotræernes frugter vil være en attraktion for ikke alene de besøgende turister /handlende, men også for de ansatte, som ALLE vil kunne spise af dem i årstiden for mango. Kunstværkermarkedets gård- og pladsanlæg følger nedenstående planteplan,hvis latinske navneliste som der skal plantes ud efter, og de enkelte træer fremgår af desuden af den samlede bebyggelsesplan. Mangotræerne danner med deres store kroner en skyggefuld østvendt pladsdannelse, og omkranses af runde træbænke til hvile/pauser for såvel de besøgende som de ansatte. Flamboyanttræerne danner et svalende og farverigt indre gårdanlæg, og udvalgte af disse omkranses ligeledes af runde træbænke. Gårdrummet belægges med tilhuggede natursten fra nærmest beliggende klipper/bjerge i egnen – hver træ omkranses af en 1 meter diameter med fri jord og en kantsten i samme natursten med 1 meters diameter i indvendigt mål, og 1,2 meter i udvendig diameter.

Omkring gårdrummets centralt placerede vandelement indpasses et plantebed med blomster, som er karakteristiske ved at tiltrække sommerfugle, hvilket er nok en utradionel måde at skabe skønheds-elementer, for såvel de besøgende som de ansatte. Herudover udplantes diverse lokale urter til restaurantens daglige madlavning, samt for at give skygge henover disse: grenades, alpinia, balisier etc.

Kunsthåndværkermarkedets samlede beplantningsplan er alt i alt en kombination af pryd, nytte, og skygge i et arkitektonisk samspil, fremhævende de enkelte bygningsdele. Kunstværkermarkedets daglige vagt vil skulle have kvalifikationer til at kunne varetage vanding og pasning af alle stedets træer og planter.

BÅD-ANKOMSTBROER VED BANI-FLODEN, SAMT LYSENDE VANDELEMENT/STIFORLØB FØRENDE HERTIL

Vandelementet i kunsthåndværkermarkedets indre gårdrum vil stå som et smukt symbol på frodighed, og vil samtidigt i samspil med træerne være med til at skabe en svalende temperatur og behageligt klima. Vandelementet fremstår som et lysreflekterende vandspejl i dagtimerne, med enkelte vandplanter, og udføres med lys i om aftenen/natten. Overordnet set som en arkitektonisk markering af stiforbindelserne til bani-floden, hvor de fører til de tidligere nævnte bådebroer, således at besøgende også vil kunne sejles til stedet, udover den mere traditionelle ankomst med bil og bus. Bani-flodens vand vil kunne ledes til gårdanlæggets vandelement via underjordisk vandopsamling i en kombination med opsamling af regnvand fra tagene.

FACADEMALERI AF BYKORT AF DJENNÉ OG DE OMKRANSENDE FLODFORGRENINGER

Ved kunsthåndværkermarkedets nordlige facadeparti udpplantes 2 palme ronier i forbindelse med en langsgående bænk, samt males et bykorti målstok 1 : 5.000 af djenné og de omkransende flodforgreninger, således at alle besøgende vil kunne fornemme hvor smukt djenné omkranses af vand.

UDFØRLIG PLANTELISTE TIL UDPLANTNING I HENHOLD TIL BEBYGGELSESPLAN:

Manguier - Mangifera Indica L. ( Anacardiaceae) FLAMBOYANT – Delonix Regia (Cesalpiniacées)
PALME RONIER - Borassus Aethiopum
GRENADE - Punica Granatum L. ( Punicaceae)
BALISIER - Heliconia (Musacées)
HISBISCUS - Hibiscus Rosa Sinensis (Malvacées)
ALPINIA - Alpinia Purpurata (Zingiberacées)
Diverse spiselige urter til brug for restaurant

 

Beskrevet i Politiken og Berlingske Tidende.  Links : www.cku.dk og www.udenrigsministeriet.dk

Byggeri
*
Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk