Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Det Danske Hus i København
Berlingske Tidende 20 maj 1998, 2. sektion, Magasin side 4

Dagens kronik er en konkret idebeskrivelse til et internationalt kraftcenter placeret centralt i København ved havnefronten. »Det Danske Hus for Kunst og Videnskab« skal danne en prestigefyldt ramme om kulturudveksling, smukke gæsteboliger og udstillinger.

Af Hans Peter Hagens
København er en by med tårne, byens vigtigste huse rager op. Det Danske Hus for Kunst og Videnskab opføres ved Slotsholmen og skal markere sig som et af byens tårne.
Det Danske Hus for Kunst og Videnskab skal have status af et internationalt kulturelt/videnskabeligt kraftcenter, hvis aktiviteter kan profilere Danmark indadtil over for dets borgere og udadtil over for den øvrige verden. Kraftcentret skal fremstå som et markant bygningsværk, der kan danne en prestigefuld ramme omkring samarbejde og udveksling på tværs af landegrænserne.
Bygningsværket realiseres med staten som bygherre, idet formålet er, at regeringen, ministerierne, Universitetet og Kunstakademiet skal kunne benytte de »skræddersyede« faciliteter til officelle besøg, midlertidige boligmuligheder for særligt udvalgte videnskabsfolk, kunstnere og politikere, samt danne ramme om udstillings- og kongresvirksomhed i relevante sammenhænge.
Det Danske Hus for Kunst og Videnskab skal fungere som en hele tiden ajourført base af viden, hvis mål løbende er at sikre ideelle vækstbetingelser for Danmarks talentmasse. Bygningen skal kunne formidle udførlige oplysninger om bemærkelsesværdige, så vel danske som udenlandske, resultater - ved at have faciliteter som større indendørs og udendørs udstillingsarealer, et udførligt engelsk bibliotek, eget forlag, auditorier, mødesale og presserum samt en administration/pressetjeneste med internationalt kontaktnet. Bygningsanlægget skal desuden indeholde en række elegante gæsteboliger i forskellige størrelser, en udsøgt restaurant og udsigtscafe, samt flere karakteristiske haveanlæg.
Brugen af alle disse faciliteter administreres af husets kultur- og videnskabsudvalg, der på statens vegne kan invitere gæster til at bo i huset samt sørge for alle praktiske foranstaltninger i forbindelse med gæsternes konkrete arbejdsopgaver i Danmark. Typisk forskning, undervisning, udstillinger, høringer og kongresser. Kultur- og videnskabsudvalget er repræsenteret af følgende fagfolk: videnskabsmænd/forskere, kunstnere, industrifolk, politikere, journalister, jurister, økonomer og arkitekter mv.
Hvert medlem i udvalget sidder tre år ad gangen.
En velegnet placering til Det Danske Hus for Kunst og Videnskab er »Bryghusgrunden«, beliggende i Slotsholmsområdet, for enden af Frederiksholms Kanal ud mod havneløbet. Kendt fra adskillige store arkitektkonkurrencer, senest om Københavns musikhus. Men aldrig bebygget igen, siden en pyroman i 1960 satte ild til »Kongens nye bryghus« fra 1772, som grunden er opkaldt efter. Ikke at forveksle med Chr. IV's endnu ældre bryghus på den anden side af kanalen.
Alt byggeri i dette kvarter ønskes ifølge Slotsholmsbetænkningen af 1966 og kommuneplanen tilpasset Slotsholmens øvrige aktiviteter, hvilket vil sige officielt byggeri med tilknytning til centraladministrationen. Helt i overensstemmelse med Det Danske Hus for Kunst og Videnskab.
Grunden er udvalgt fordi den ligger i hjertet af hovedstaden i et smukt og historisk meget betydningsfuldt kvarter - ved byens blå livsnerve, havnen. I hvilken sammenhæng det ville være naturligt at tage udgangspunkt i arkitekt Halldor Gunnløgsson 1. præmieforslag til havnekonkurrencen, der med et glimrende og for København meget savnet helhedsgreb, foreslår promenader med træer langs havneløbet tilknyttet enkelte monumentalbygninger.
Bryghusgrunden er set fra en arkitektonisk synsvinkel vanskelig, fordi kvarteret indeholder meget forskellige bygningstyper, lige fra Christiansborg Slot til fem-etagers boligkarreer, lave bindingsværkshuse og endelig Chr.
IV's gamle bryghus med sit kæmpe tag. Alle bygningerne er fra forskellige tidsperioder, og atmosfæren fremstår på éngang som storby og idyl.
Samtidig med at denne historisk set meget fortællende del af København skal bevares, er det i lige så høj grad vigtigt at opretholde metropolkarakteren. Løsningen kunne være at skabe en bygningstype der fremstår som en klar kontrast til de gamle huse. For på denne måde at lade de forskellige tidsaldre fremhæve hinanden, og samtidig synliggøre hver periodes arkitektur og tekniske formåen i et dragende samspil. Som Louvreglaspyramiden eller det Arabiske Institut i Paris.
Et virkelig slankt tårn på grunden vil danne en virkningsfuld afslutning på Frederiksholms Kanal ud mod havnefronten. Samtidigt vil det set fra netop havnefronten være en af de få løsninger, som kan spille op til de mange forskellige typer bygningsvolumer i området - især hvis der bygges et lavere bygningsanlæg forneden, der på samme tid kan danne en naturlig overgang til de lave huse langs kanalen.
I tårnet synes det oplagt at placere gæsteboligerne således, at vore gæster kan få et smukt udsyn over den by, som de besøger. Nedenfor tårnet kan man så placere et lavere bygningsanlæg med funktionerne rettet mod offentligheden, som på samme tid vil kunne danne en naturlig overgang til de lave huse langs kanalen.
Tårnets facader tænkes at skulle bestå af en teknisk raffineret mosaik af forskellige glastyper. Man skal forestille sig almindeligt gennemsigtigt energiglas, glaspartier med solceller til husets el-forsyning, glaspartier med solfangere til husets varme vand samt sandblæste glasfelter med isoleringselementer bagved - samlet i den avancerede »structual glazing«-teknik, helt uden sprosser. Dette levende mønster integreres dernæst med lyskilder på en sådan måde, at tårnet vil fremstå som en mangefacettet, lysende krystal. Fint i tråd med Danmarks grønne image.
Tårnet med gæsteboligerne og en udsigtscafe på toppen er 81 meter højt, og har et minimalt grundmål på kun 9.9 meter. I alt 25 etager, som bevidst er planlagt mindre end både Rådhustårnet og Christiansborg slotstårn - ud fra en nøje overvejet minimering, der er nødvendig for i det hele taget at retfærdiggøre et bygningsværk af denne karakter i Slotsholmsområdet. I et lille separat tårn, med overgange til hovedtårnet, konstrueres en særskilt brandtrappe, og så to elevatorer i spinkle stål/glaskonstruktioner således, at gæsterne kan opleve udsigten over den historiske bykerne, når de kører op og ned.
Den lave bygning rettet mod offentligheden tænkes opført med størst mulig hensyntagen til de fine nabobygninger, blandt flere kan nævnes Materielgården. Dette indebærer en maksimal højde på tre etager, samt at facadepartierne udvendig skal fremstå i kalkede farver ligesom Materielgården og de øvrige lave bygninger langs Frederiksholms Kanal. Ved at vælge en lysende koboltblå i fine nuancer, vil man kunne skabe et flot samspil med farvetraditionen i kvarteret.
en frodig farvetradition der på grund af kalkfarvens stoflighed alligevel virker neddæmpet. Som vi jo også kender fra vore gamle landsbyer den dag i dag, fra mange ældre kvartere i København, og ikke mindst fra slotsbyggeriet.
Tænk bare på det skriggult kalkede Frederiksberg Slot. Indvendig er den lave bygning opbygget som tre søjlebårne, terrasserede planer - omkransende en stor udendørs atriumgård, indeholdende et forfinet haveanlæg med bl.a. en åkandedam. Fra atriumgården og hovedindgangen kan man, stående i en skov af søjler, opleve de terrasserede etager og skabe sig et overblik over husets faciliteter. Bygningsanlægget rummer i alt 5.000 kvm fordelt som følger:
Tårnet rummer 2.000 kvm, 16 ét-plans gæstelejligheder à 80 kvm, og tre to-plans gæstelejligheder à 130 kvm samt en udsigtscafe i toppen. Den lave bygning rummer 3.000 kvm: et multianvendeligt rum, udstillingsfaciliteterne, mødesalene og auditorierne, en stor foredragssal med balkon, et bibliotek i to planer, administration/pressetjeneste, husets eget forlag, restauranten med diverse køkkenfaciliteter, forskellige værksteder samt selvfølgelig reception/information i forbindelse med garderobe og bogudsalg. På taget etableres der en række haver med udsigt over havneløbet. Eksempler på udstillinger: 1. Årlige udstillinger beskrivende tidens nyeste teknikker og muligheder inden for fysik, medicin, biologi, miljø/økologi, computer.
Herunder uddeling af den ny danske miljøpris på to mio. kroner, som overrækkes af dronning Margrethe. 2. Specialudstilling om eet enkelt land og dets seneste udvikling inden for højaktuelle emner. Åbnes af udenrigsministeren fra Danmark og det pågældende land. 3.
Arkitektur/billedhuggerarbejde/kunst i år 2000, herunder gennemgang af nye materialer og fremstillingsformer med sammenholdende analyser af økonomi, holdbarhed, økologi, æstetik, sundhed mv. 4. Specialudstillinger om enkeltpersoner/forskningsgrupper/private firmaer med opsigtsvækkende resultater inden for deres specifikke fagområder. Hermed er idegrundlaget for Det Danske Hus for Kunst og Videnskab serveret, og jeg vil lade de potentielle brugere gå til bords i dette bygningsværks mulighedsverden.

Billedtekst:
, Solenergitårnet med gæsteboligerne, illustr.: H.P. Hagens

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk