Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Danmarks sommerbyer
Borholms Tidende 5-6 september 1998

af Hans Peter Hagens
Danmark er havet med de mange øer. De danske farvande skaber
horisontlinier for in-tet mindre end 406 øer og så halvøen Jylland.
Omkring 79 af øerne er beboede, og hver enkelt ø´s geografi,
klimatiske forhold og lokale traditioner har formet Danmarks sær-prægede
byer.
Alt efter beliggenhedens adgang til gode havneforhold,vej-og
jernbaneforbindelser, fi-skepladser, landbrugsjord har handel, fiskeri,
landbrug og håndværk været de traditio-nelle erhverv, som har formet
byernes forskellige karakteristikas og velstand.
I løbet af indeværende århundrede har en stærkt forbedret økonomi og
hurtigere trans-portmuligheder gjort, at udveksling mellem både egne
landsdele, men også fremmede lande, i sig selv har udviklet sig til et
erhverv. Et erhverv som ligefrem er blevet navngivet og som skal tages
alvorligt, nemlig turismen. Såvel udenlandske som danske byer
transformeres for at kunne tilgodese udvekslingen af besøgende.
I danmark gør vores klima imidlertid kun transformationen relevant i
sommermånederne. Et stadigt voksende antal byer ligger næsten øde hen
hver vinter, for så at vågne op om sommeren. De er blevet til
sommerbyer.

Gudhjem og Svaneke på Bornholm er udvalgt som eksempler til at beskrive
disse sommerbyers nye status. Gudhjem og Svaneke er nemlig interessante
at sammenholde, fordi de udvikler sig vidt forskelligt, på trods af at
de er udsprunget af samme traditioner.

Begge byer er usædvanligt smukt beliggende på klippegrund lige ud til
Østersøen med udsyn til Christiansø som den sidste danske bastion før
det store hav.
Havet omkranser elegant byernes havne, der har skabt basis for fiskeri
og handel gen-nem generationer. I tilknytning til havnearealerne er der
opført stribevis af fine røgeri-bygninger med deres markante skorstene,
desuden etableredes større græsbeklædte arealer anvendt som
"brede-baner" til fiskegarnstørring, bødning og tjæring af garn mm. Bag
havnearealerne er byernes boliger og deres dertil hørende haver så
opbygget på de skrånende klippegrunde med udsyn over by, havn og hav.
Udsyn på udsyn, der vir-ker dragende på såvel de besøgende som de
lokale, og som er gengivet på mange af de borholmske kunstneres
malerier. Bornholms stærkt varierede landskaber afgrænser på fantastisk
vis hver by´s periferi, og hvor klippegrundene tillader det, er der
landbrugs-jorde, enge til græsning for forskellige dyre-hold, skove som
har forsynet byerne med diverse produkter.
Imellem boligbebyggelserne har der været en lang række butikker og små
håndværks-mestre, som har distribueret og bearbejdet produkterne :
købmænd, bagere, slagtere, snedkere, murere, smede, skibsbyggere,
urmagere, træskomagere, bødkere, skrædde-re, gartnere, samt posthuse,
skoler, møller, kirker mm. Alle de faktorer der betød liv både sommer
og vinter, og som medvirkede til at byerne stort set fungerede som
selvforsy-nende enheder.

I Gudhjem er der stort set ingen af de oprindelige erhverv tilbage.
Ligesom Tivoli er alt åbent om sommeren og næsten alt lukket om
vinteren.
Som om folk er analfabeter eller læsebesværede er der utallige steder i
byen opsat en fuldkommen hæmningsløs og overdimensioneret skiltning, så
man vitterlig har svært ved at se nogle af husenes facader. Her
indprentes man blandt en række overflødighe-der et mylder af lovende
spise-tilbud, og hvergang man erfarer den fatale mangel på kvalitet, kan
man med en ukontrollabel smag i munden springe ud i nye forsøg. Igen og
igen. Bliver man lidt trist til mode over betjeningen kan man istedet få
sig en øl i bager-butikken, eller i pandekagehuset hvor de har anskaffet
et fadølsanlæg. Eller man kan tage ud og danse i den store røgeribygning
ved havnearealerne, hvor "sildetønder" agerer borde, og hvor der er
dansemulighed midt mellem røgeri-varerne som hovedsa-ligt sælges i
dagtimerne. Når man så køber sin røgede sild om dagen kan man, som en
lille tillægsgevinst, mindes nattens udfoldelser.
Byens tilbageværende driftige personer gør i det hele taget en stor dyd
ud af tillægs-gevinsterne. Ligesom røgeriet ikke kun sælger sild, sælger
købmændene heller ikke kun varer, de lejer også senge, værelser, huse,
og alt hvad de ellers kan finde på ud. Hav-nens grill-ejere sejler
imellem storproduktionen af hotdogs besøgende til Helligdoms-klipperne,
hvor de undervejs fortæller områdets historie i megafon, således at
byens fastboende aldrig glemmer den igen, eftersom at de dag efter dag
er indlagt til at lytte med. Som bibeskæftigelse for en af iskioskene
ved havnen arrangeres, udover deres eftertragtede is, omformninger af
beboelseshuse med havneudsigt til det ene snuskede galleri- og
postkortudsalg efter det andet. Hertil kommer, at der overalt, hvor der
er det mindste lokale eller udstillingsmontre, skyder
kunsthåndværkerbutikker op uden sam-menhænge med de fine
keramiktraditioner, som øen fuldt berettiget er så kendt for. Fyldt op
med tarvelig keramik, glas, tøj og nips baseret på turister som ikke
kender til de histo-riske realiteter og som måske også er ligeglade. De
bornholmske jordes store mængder af fremragende ler har dannet basis for
adskillige kendte keramikfabrikker, for ikke at ta-le om rækken af
glimrende enkeltpersoners produktioner, men det er sjældent dem som ses
ved første øjekast.
Som byens sammenbindende hovedtillægsgevinst rummer arealerne
grænsende op
til havnefronten ikke længere "brede-banerne", men idag store
parkeringsarealer til bus-ser og personbiler, så de besøgende ikke skal
besværes med at gå rundt til ovennævnte attraktioner. Dette på trods af,
at man sagtens kunne have forestillet sig parkering fle-
re steder ovenfor byen, hvorfra folk eksempelvis ville kunne passere
det blåbærbusks-beklædte Bokul (byens yndede udsigtspunkt) på deres vej
til og fra Gudhjem.
Byens særpræg, dens mange små "skatkamre", beboerne, kattene, hundene,
figen-og morbærtræerne prioriteres ikke, beskyttes ikke, opfattes
nogengange slet ikke - midt i de hektiske sommeraktiviteter og den
alt-gennemsirende trafik. Kendsgerninger som med tiden kan skræmme selv
turisterne væk, som det skete på Mallorca og andre hårdt udsatte steder
i Spanien under masseturismen i 60-70-80erne.

Mens man i Gudhjem, præcis som Store Claus i H. C. Andersens eventyr,
vil sælge sin egen farmor hvis man kan slippe afsted med det, har man i
Svaneke grebet tingene helt anderledes fremsynet an.
Politikerne, Svanekes nu 54-årige Byforening med den imponerende aktive
Flemming Larsen, samt diverse andre aktive borgere har valgt at stille
krav til byens arkitektoniske fremtoning, vedligeholdelse,
materialevalg, parkering, skiltning, havernes markante og beskyttende
granitgærder mm.
Udgangspunktet har været at skabe en atmosfære, hvor byens borgere har
1. prioritet, samtidigt med at der gives plads til turismen. Her har
ikke været tale om at skabe en
museumsby, men tværtimod om at opbygge en levende by med sin egen
værdighed. At det faktisk er lykkedes at bevare byen som et attraktivt
bosted fortælles igennem to kendsgerninger, for det første har
beboermassen været konstant fra 1941 helt op til idag, for det andet er
der flere oprindelige erhverv bevaret, om ikke i stort omfang så
ihvertfald bevaret, herunder fiskeriet.

Selvom der selvfølgelig også er indgået kompromisser i
Svaneke-planlægningen, og at Svaneke bestemt ligger i en turistmæssig
fare-zone, kan opmærksomheden ikke bortle-des fra, at byen idag fremstår
mere harmonisk og helstøbt end Gudhjem by.
Svaneke har fra at være Bornholms største sildemarked i 1300-1400
tallet, fra at være
Købstad fra 1555, fra perioder med eget skibsværft og rådhus/arrest -
helt op til vor tid, hvor byen er blevet tildelt Europarådets
guldmedalje i 1975 for sin forbilledlige bybeva-ring - næsten altid
formået at holde et højt ambitionsniveau. Hvis ikke på det ene plan så
på det andet.
Dog gennemlevede byen særlig problematiske tider efter
stormflodskatastrofen i 1872, som ødelagde havnen, samt i dette
århundredes bebyndelse med etableringen af en jernbane på Bornholm, hvor
Gudhjem fik sin egen station, mens Svaneke blev forbigået.
Op-og nedgange har præget begge byers historie, men Svaneke har i højere
grad end Gudhjem formået at transformere sin by´s aktuelle situation til
en konstruktiv og tidssva-rende udvikling.
Med kritikken af Gudhjems ukontrollerede udvikling vil jeg slutte af med
at nævne, at der trods alt udføres enkelte prisværdige og dygtigt
udførte initiativer i byen.
Efter jernbanens nedlæggelse ombyggedes den kendte og særdeles smukke
stations-bygning, tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Aage Rafn, til et
idag velfungerende muse-um. Dernæst driver byens ene købmand en lille
biograf, der tilmed forestår en baltisk filmfestival, som nu er en årlig
opsigtsvækkende begivenhed. Sidst, men ikke mindst, er endnu et museum
blevet færdiggjort, idet kunstmaleren Oluf Høst´s bolig, atelier og
ha-ve gennem mange år netop er blevet åbnet for offentligheden - i
denne sammenhæng må det dog fremhæves, at overvejelserne omkring at lave
endnu flere permanente par-keringsarealer på havnefronten til museets
gæster, bør droppes definitivt idet der som tidligere nævnt findes langt
mindre følsomme placeringsmuligheder, og idet at byen i
forvejen undermineres af trafik.

Oluf Høst fødtes i branddirektør Høst´s hus i Svaneke, hvor han levede
sin barndom. Si-den hen flyttede den iøvrigt ofte ildebrandsmalende Høst
til Gudhjem, hvor han levede som en berømt personlighed, ikke alene på
Bornholm men også i resten af Danmark. I forlængelse af den offentlige
åbning af hans pragtfulde hus, ville Gudhjem kunne vinde yderligere
respekt, hvis byen påtog sig et konkret ansvar for at hans kunstneriske
sjæl ikke konstant plages med tilskyndelser til at vende Gudhjem og den
omkringliggende natur ryggen - til fordel for fødebyen. Hermed menes
som følger. Naturen omkring Gud-hjem, som hører til noget af den
skønneste og mest dramatiske natur i hele Danmark, er på ingen måder
mindre udsøgt end Svanekes, måske tværtimod, men med hensyn til selve
byernes fremtoning, forekommer Gudhjem idag unødvendig billig og uden
sin op-rindelige autoritet.

Bornholm, for ikke at glemme de øvrige 405 danske øer, giver udsyn til
Danmarks smuk-ke horisontlinier, som byernes periferier til stadighed må
tangere blidt. Dette gælder så-vel Svaneke, som Gudhjem, Skagen,
Ærøskøbing, Sønderho, Nordby, Anholt og mange andre sommerbyer.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk